Hvordan synes du, det går med kreativiteten indenfor IT-branchen?
”Man er næsten nødt til først at overveje, hvad man forstår ved begrebet, og jeg synes, innovation i denne her sammenhæng er et bedre begreb end kreativitet. For mig er forskellen, at innovation har et forretningsmæssigt mål for øje. At skabe noget nyt, som også kan føre noget profit med sig, hvorimod kreativitet kan være den gode idé for idéens skyld. Internettiden var jo kendetegnet ved enormt meget kreativitet og enormt mange ideer, men desværre også mange ideer uden bæredygtighed.” Med ’internettiden’ hentyder Tim til den periode i halvfemserne, hvor stort set alle forretningsplaner, som endte på dotcom, havde massiv investorstøtte i ryggen. Det gjorde, at der virkelig var rum for skøre ideer af næsten enhver art. Ulempen var, at mange af ideerne ikke havde et marked og derfor ikke en økonomisk berettigelse. En bekymring om, at for megen vægt på økonomi kan tage visionerne ud af branchen og f.eks. flytte dens fokus til hurtige kassesucceser i form af overflødige dimser, mener Tim ikke er begrundet: ”Den overordnede dommer over hvorvidt en ide er god eller ej, det vil i sidste ende være den, der skal købe produktet. Jeg tror, der er en selvregulerende mekanisme, som gør, at de ideer, der ikke har en høj nok appel, de ender med at dø bort.”
Techsetters og laggards
Tim Frank Andersen har lavet en plan for teknologiudbredelse, som bl.a. giver et hint om, hvordan forbrugerne gebærder sig i forhold til ny teknologi. Han forklarer, at ny teknologi først viser sig blandt ’techsetters’. Det er en meget lille gruppe af personer, som f.eks. arbejder med teknologi. Næste gruppe er ’early adopters’. Det er folk, som altid køber det nyeste grej uden nødvendigvis at vide, hvad formålet er. Dernæst kommer en meget stort gruppe, som kaldes ’early majority’. Det er f.eks. den gruppe, som for fem år siden ikke tøvede med at få sig en mobiltelefon. Altså de, som uden at være decideret banebrydende alligevel er med på noderne. Efterfølgende kommer ’late majority’, som f.eks. indbefatter den store gruppe af mødre, som har fået en computer for at kunne modtage e-mails fra deres børn. Til sidst kommer gruppen ’laggards’, som er folk, der slet ikke vil have med teknologi at gøre.
Kløften
”Det, der er interessant,” siger Tim Frank, mens han banker spidsen af sin kuglepen ned mod et punkt på en figur, han har tegnet på papirsdugen foran sig, ”det er den kløft, som er mellem ’early adopters’ og ’early majority’. På engelsk kalder man den for ’the chasm’. Det der mange gange sker, det er, at nye teknologier ender nede på bunden af kløften. De formår ikke at tage det spring, der er fra de første to målgrupper og over til ’early majority’. Dvs. til den brede del af befolkningen, som er interesseret i ny teknologi, men kun i de situationer, hvor den løser en opgave på en hurtigere, billigere og smartere måde eller dækker et behov på en bedre måde. Når vi taler kreativitet og innovation er det interessante hvilke af de ting, som vi i øjeblikket kan se i laboratoriet, der har evnen til at krydse denne her kløft og nå ud til den brede befolkning. Det sidste produkt, der har krydset den linje er DVD-afspilleren, som jo i løbet af de sidste par år har opnået en enorm udbredelse. Det kunne også være nogle af spilkonsollerne, som er kommet meget hurtigt på markedet, eller mobiltelefoner med farveskærm.” Der er mange faktorer, der spiller ind og afgør hvilke produkter, der krydser den for producenterne afgørende grænse. Prisen er vigtig. F.eks. kan forbrugeren i dag købe en DVD som et impulskøb. Men det handler også meget om bekvemmelighed og ikke mindst tidsbesparelse. Især hvis man bruger modellen i forhold til virksomheder.
Reality check
Tim er partner i ventureselskabet IVS, hvor de bl.a. kigger på nye forretningsidéer fra unge entreprenører. Her er der sket et markant skift i løbet af ganske kort tid: ”Kigger man tre-fire år tilbage, var der rigtig mange ideer tilstede på den forkerte side af kløften, og som aldrig nåede at krydse over. I dag er der færre ting på den side, men procentdelen af nye teknologier, som er i stand til at krydse over er væsentlig højere. I dotcom-tiden havde IVS halvfjerds til firs forretningsplaner om ugen, hvor vi i dag har ca. ti om måneden. Men samlet set, i antal, er der ligeså mange ud af de ti, som bliver til noget, som der dengang var ud af de fire gang firs.” Den helt vilde kreativitet i IT-branchen har altså i nogen grad måttet bøje sig for den økonomiske virkelighed: ”Der har været et ’reality-check’, som har gjort, at man har fået øjnene op for, at det at man kan få en god ide, som mange synes er sjov og interessant, det er ikke det samme, som at man står overfor et kommercielt gennembrud.”
Fremtiden
Har du et bud på, hvad det næste rigtigt store og nye bliver?
Der er flere ting, som kan komme til at forandre meget i vores hverdag. Et af de områder, der befinder sig i grænselandet er trådløse teknologier. F.eks. standarden 802.11b. Det er en teknologi, som gør det muligt at dække et større geografisk område med trådløst bredbånd. F.eks. har vi her inde på cafeen, lige nu et 12 Megabit trådløst netværk, så hvis jeg hentede min computer nu, kunne jeg klappe den op og være på nettet samtidig med, at vi sidder og snakker. Efterhånden vil vi få disse her hotspots rundt omkring i landskabet, hvor vi kan tage vores håndholdte computere og gå trådløst på nettet. Et andet område, er RFID, som er stregkodens afløser. En RFID-tag kan aflæses uden visibilitet og bruges til at inkorporere intelligens i varer. I New York er der allerede en butik, hvor det, når man kommer ind i prøverummet, kommer op på en skærm, at ”du har medbragt det par sko, det par bukser, i butikken findes disse varer i de og de størrelser og farver osv. osv.” Det er et område, som jeg tror vil få enormt stor betydning inden for de næste tre til fem år og vil forandre en utroligt masse ting. Et tredje område er digital ink. Man arbejder i øjeblikket på at lave papirstynde skærme, og vi er ikke ret langt fra, at man faktisk vil kunne printe skærme. Den teknologiske udvikling fortsætter med uformindsket styrke, men det vil være ud fra en mindre mængde ideer.”
Denne artikel er tidligere bragt i MOMENT, "kreativitet"
Udskriv
Forrige
