Studerende Online har taget kontakt til studievejleder Lene Christiansen fra institut for Sprog og Kultur ved RUC for at få et kvalificeret bud på, hvad studierelevant arbejde overhovedet er for en størrelse. Ifølge Lene kan studierelateret arbejde betragtes som relevant på flere niveauer. Det kan være relevant i den forstand, at det giver den studerende nogle værdifulde praktiske erfaringer fra arbejdsmarkedet. Praktiske erfaringer med opgaver som administration, planlægning og evalueringsarbejde. Samtidig vil man få indblik i, hvordan en given arbejdsplads er opbygget. “Derudover kan jobbet i en relevant virksomhed / organisation / forvaltning være med til at give idéer til, hvor man skal ‘styre’ sin uddannelse hen”, siger Lene. Desuden fremhæver hun betydningen af netværk. Et studiejob er et vigtigt led i at opbygge et netværk, som man kan trække på ved en fremtidig jobsøgning.
Men findes der nogen stillinger?
Men spørgsmålet om, hvor der er brug for en stud.mag., står stadig ubesvaret. Der findes ganske vist adskillige gode hjemmesider, som formidler studenterjob. Her annonceres eksempelvis med stillinger som lagerarbejder for virksomheder i Glostrup. Man får en fornemmelse af, at studenterjobs her betyder ‘et arbejde som det er muligt at have ved siden af studierne’. Ikke studenterjob i betydningen relateret til et studie. Måske nok, hvis man søger under kategorier som salg, marketing og service. Men sjovt nok er der aldrig nogle stillinger i den kategori, der hedder noget i stil med undervisning, kultur og redaktion. Det kan der være flere grunde til, som at man indenfor dette område ikke benytter disse hjemmesider til rekruttering. Eller at der simpelthen ikke findes ledige stillinger. Det sidste er forhåbentlig ikke tilfældet. Hvad svaret end måtte være, så får man det indtryk, at studierelevant arbejde ikke er umiddelbart tilgængeligt for humanister.
Den klassiske humaniorastuderende
Studerende Online spurgte studievejlederen til råds om, hvad hun anser som oplagte stillinger for humaniorastuderende. Svaret lyder, at det for det første er en hjælp at overveje, om man identificerer sig selv som den klassiske humaniorastuderende. Det vil sige, om man har lyst til at arbejde indenfor undervisningsområdet. Er dette tilfældet, er alle former for undervisning relevant som studiejob, da ens formidlingsevner vil blive trænet. Vikariater på folkeskoler er derfor relevante, og det skulle der være gode muligheder for at få fat på.
Generalist-akademikeren
Det kan også være, at man betragter sig selv som mere ‘generalist-orienteret’, og dermed uden en klar fornemmelse af, hvor man vil arbejde. Identificerer man sig med denne type, er det værd at overveje, om der er et bestemt praksisfelt, som man er interesseret i, siger Lene. Og hun fremhæver, at generalist-akademikere ofte ender et sted inspireret af deres fritidsinteresser. Derfor skal netværket uden for studiet ikke overses. Fritids-netværket kan være vejen til et studiejob såvel som et fremtidigt job. Det er ofte tilfældet, at stillinger som studentermedhjælp går i arv til bekendte frem for at blive slået op. Og hvis de offentliggøres, er det i første omgang internt på arbejdspladsen. Det kan derfor være en kamp i sig selv at få foden indenfor på en relevant arbejdsplads. Hertil lyder Lenes råd, at man kan starte ud med noget frivilligt arbejde og ad den vej skabe fodfæste. Dog skal det nævnes, at flere organisationer annoncerer med stillinger som studentermedhjælp på deres hjemmeside.
Det private er en mulighed
Endeligt gør Lene opmærksom på, at det private arbejdsmarked ofte overses af humanister. De private virksomheder har også brug for studenter til at udføre de såkaldt bløde opgaver. Man skal dog være meget opsøgende for at komme ind på det private arbejdsmarked - men man skal ikke lade sig afskrække! “Slipsedrengene er ofte forbløffende åbne overfor initiativer”, siger Lene og antyder, at humanister må gøre op med deres fordomme overfor det private.
Så de overordnede råd må lyde, at man i udgangspunktet må overveje, hvordan man fremover vil arbejde med sit fag. Er det gennem undervisnings- og forskningsområdet? Eller vil man arbejde mere indirekte med sit studium. Er det sidste tilfældet, kan man overveje, om der er nogle konkrete arbejdspladser, som tiltaler én. Og her skal man ikke glemme de muligheder, som måske ikke umiddelbart klinger humanistisk. Der er også brug for evalueringsarbejde i en privat virksomhed!
Disse overvejelser kan forhåbentlig være en hjælp til en mere målrettet jobsøgning. Og vejen dertil hedder altså først og fremmest networking og frivilligt arbejde!
Udskriv
Forrige
