Junior Chamber International (JCI) er en verdensomspændende organisation for unge driftige folk mellem 18-40 år. JCI’s historie går langt tilbage. I 1947 blev JCI officielt stiftet, men rødderne blev lagt allerede i 1910. I dag er der opstået lands-, regional- og lokalafdelinger i en række lande verden over.
Idéen med JCI er at skabe et forum, hvor mange forskellige typer mennesker kan mødes og blive bedre til at samarbejde, lede projekter, tale til forsamlinger og meget andet. Det sker igennem praktisk øvelser, foredragsholdere, nationale og internationale konferencer samt arbejdet i den lokale afdeling. Der skulle således være masse af muligheder for at tilfredsstille alles ønsker om udfordringer.
En aften hos JCI Birkerød
I Danmark findes der 67 lokale afdelinger – og én af dem ligger i Birkerød. Studerende Online var inviteret med til et af de månedlige afdelingsmøder, for at få et indtryk af, hvad JCI er for noget. JCI Birkerød (JCIB) består af 19 medlemmer. De fleste er i 30’erne, med baggrunde så forskellige som selvstændige, ingeniører og handel / marketing. Men alle har de det til fælles, at de er i JCI for at styrke deres netværk og få nogle gode erfaringer/kompetencer, som de kan tage med i deres arbejde.
Mødet starter på Birkerød Kro med en let 2-retters menu. Man betaler for at være medlem af JCI, men derudover må man også påregne at skulle betale lidt ekstra for middag, arrangementer o. lign. Der bliver snakket livligt rundt om bordet, og som gæst bliver jeg straks spurgt ud om min profession og får fortalt vidt og bredt om JCIs projekter. Blandt andet får jeg fortalt, at JCI Danmark var vært for den årlige Verdenskongres sidste år. Det var et enormt arrangement, som varede en hel uge. Konferencen giver gode muligheder for at høre spændende foredrag og møde andre JCI’ere fra hele verden.
Et brag af et foredrag
Efter middagen flytter vi op i et lokale tæt ved kroen, hvor netværkskvinden Soulaima Gourani skal fortælle os om, hvorfor det at netværke er så pokkers vigtigt. Soulaima er 28 år og har, trods sin unge alder, formået at opbygge et stort norsk softwarefirma, blive headhuntet til Mærsk Data og starte sin egen netværksforening ’QM.net’ – det hele, fortæller hun, pga. sit netværk. ”Jeg har aldrig skrevet en ansøgning…”, siger hun.
På en og samme tid bliver man både chokeret, overrasket, forarget og får mindreværdskomplekser over at høre på et så veltalende og succesrigt menneske. Men det er ok, for man ved godt, at hun har ret i meget af det, hun siger. Man må bare sortere lidt i den overvældende mængde af information og tage det med sig, som man kan bruge. F.eks. giver hun det gode råd, at man bør finde ind til sin egen kernekompetence og øve sig på at fortælle den til andre på maks. ti sekunder. Kan man ikke det, så er ens kernekompetence ikke specifik nok. Et råd, som mangt en humanist kunne lære lidt af.
Den omvendte tankegang
Efter foredraget var det først tid til en strække-ben pause, og dernæst skulle vi i gang med aftenens næste punkt: ’JCIBs vej til succes’. Idéen var, at alle medlemmerne skulle forestille sig, at den lokale afdeling i fremtiden havde fået stor succes. Nu skulle man på hver sin plakat skrive hvordan succesen, set i bakspejlet, var kommet i hus.
Øvelsen stillede krav til ens frie fantasi, og det gav mange gode bud på, hvad JCIB kunne gøre for at blive mere synlig i Birkerød og omegn. Men som altid med sådanne forslag, ligger de også op til debat. Og det var måske på dette tidspunkt, at man som ung studerende godt kunne føle sig lidt malplaceret. Ønsket om, at nogen bare skærer igennem og slutter diskussionen melder sig hurtigt. Har man brug for lange diskussioner, så kan man også få dem andre steder.
Efter denne øvelse skulle vi have lidt godt til ganen. JCIB havde vundet en præmie for at have arrangeret det bedste arrangement under føromtalte verdenskongres. De havde organiseret sightseeing for 400 internationale gæster. Det blev fejret på festlig vis med champagne. Så var der besøg fra to andre afdelinger, Sundbyerne og Hillerød, som kunne fortælle, at man i Sundbyerne arrangerede en teambuilding tur, som alle var velkomne til at deltage i, og at man i Hillerød fejrer 40-års jubilæum i år med et væld af spændende aktiviteter.
Kl. 23 gik en inspirerende aften på hæld. Set i perspektiv var det både spændende og lærerigt. Specielt foredraget har sat sig sine spor, mens jeg godt kunne have været den lidt træge diskussion foruden. Men det hører sig jo til. Som ung er det måske ikke lige umiddelbart så tillokkende at melde sig ind i JCI - også pga. årsgebyret (flere afdelinger har dog halv pris for studerende). Men der arbejdes aktivt på at skabe et netværk kaldet ’Ung Virtuel’, som skal gøre det mere attraktivt for unge at stifte bekendtskab med JCI.
Når det først er på plads, vil jeg da ikke udelukke, at jeg vil stikke næsen forbi igen. For der er helt sikkert et stort potentiale i JCI, specielt mht. at få styrket sit netværk.
Udskriv
Forrige
