Majbritt
Majbritt Chambers (29) færdiggjorde sin BA i Business Administration på Greenwich University i London i 2000. Hun påbegyndte uddannelsen i International Business og Marketing Management på Kolding International Business Academy (IBA) i 1997. I dag er hun Business Development Manager i et bygningsfirma i London og evaluerer nye forretningsmuligheder for virksomheden.
Jeanette
Jeanette Kragh (25) er netop blevet bachelor i Tourism Management fra South Bank University. South Bank havde 17500 studerende i 2001. Ud af ca. 1300 europæiske studerende, var 65 studerende fra Danmark og deraf læste 10 på universitetet i kun et semester. Jeanette har en Hf-eksamen fra Frederiksborg Amtsgymnasium, 1996. Hun har boet i London stort set lige siden og har arbejdet indenfor hotelbranchen i jobs lige fra stuepige til Assistant Manager, hendes nuværende jobtitel.
Majbritt (MC): ”IBA opfordrer deres studerende til at søge ud. Da jeg gerne ville opleve det internationale miljø, og Greenwich lød som et udmærket universitet, besluttede jeg at flytte til London. Greenwich havde et studium, som passede godt med, hvad jeg havde læst i Danmark.
Jeanette (JK): En af mine venner tog dette kursus og foreslog mig det. Han sagde, at det var et godt sted og et godt fakultet. Faget Tourism Management findes ikke på ret mange London-universiteter – jeg tror kun, at det er London Metropolitan University der også har lige præcis dette fag. South Bank var det første universitet, jeg ringede til, og de tog mig, så der var ikke et stort valg involveret. Hvis ikke de havde taget mig, var jeg vel bare gået videre til den næste skole på min liste.”
MC: ”Men havde de introduktionsmøder og den slags, som du tog til?”
JK: ”Altså de findes jo. Men jeg havde været i Indien, så jeg ringede 5 dage før kurset startede og spurgte, om de havde nogle pladser tilbage. Jeg skulle vise mit HF-eksamensbevis fra Danmark, som jo altså stadig var på dansk, for det havde jeg ikke haft tid til at få oversat, og dåbsattest. Men alle andre havde jo søgt og været til samtaler og så videre.”
MC: ”Ja, jeg søgte allerede i maj. Når man søger fra Danmark, som tilknyttet til en institution, så har de en masse brochurer, og man er meget mere tilbøjelig til at gå der, hvor der er gamle elever, der har gået. Men man udfylder et ansøgningsskema på lige fod med alle andre. Desuden skriver studiet – din lærer eller vejleder – en anbefaling. Så får man et brev, der siger, om man er blevet optaget eller ej, og så får man at vide, at det selvfølgelig er afhængigt af om man består sin IBA-eksamen. Man skal kunne fremvise sit eksamensbevis ved indskrivningen.”
Nemme danskere
- Så I synes ikke, at det har været en svær proces at blive optaget?
JK: ”Overhovedet ikke. Jeg tror, at de er utrolig glade for danskere – de ved, at vi kan snakke engelsk, så der er ingen problemer med at følge med i timerne og at vi kan betale vores undervisningsgebyr.”
- Der huserer nogle rygter om, at danskere tit bliver optaget, fordi man ved fra skolernes side, at der udbetales SU, så de er rimeligt sikre på at få deres betaling. Er det noget, I er stødt på?
JK: ”Jeg syntes ikke, at selve turist-fakultetet på South Bank er en industri, men universitetet i sig selv er. De vil helst have ’overseas”-studerende’, fordi de skal betale meget mere i gebyr end englændere og EU-studerende.”
MC: ”Altså, jeg har hørt om folk fra IBA, som faktisk ikke bestod deres IBA-eksamen, og som stadig kom til England og fik en bachelor. Og det er vel fordi, man ser igennem fingre med den slags, så længe der bliver betalt. Men man skal også huske, at der er ufatteligt mange uddannelsessteder i London.”
JK: ”Og nogle skoler, som vores, jamen, de er jo private og får ingen støtte.”
Dyre kurser og legathjælp
- Hvordan har I betalt for jeres kurser?
JK: ”Altså mit kursus – det svinger jo lidt fra kursus til kursus – men mit steg med kr. 290 hvert år, og det sidste år betalte jeg kr. 12.590. Jeg betalte endda for det tredje år, hvor jeg var i praktik og faktisk ikke befandt mig på skolen. Jeg tror, at det var kr. 4.390. Åbenbart går det til administration. Men jeg betalte selv. Jeg har stort set arbejdet igennem alle fire år, for ellers ville jeg ikke have haft råd til at læse. Men jeg har jo fået SU. Jeg kunne også have søgt om at få mit uddannelsesgebyr betalt, men når man, som jeg var dengang, er under 25 år, så bliver der kigget på forældre-indkomst. Så der var faktisk minimale muligheder for, at jeg kunne få nogen hjælp. Det gad jeg ikke engang at prøve. Mine forældre havde også oprettet en studiekonto...”
MC: ”Men du må alligevel have siddet ret hårdt i det...”
JK: ”Jo, jo - det er dyrt at bo i London. Men det er også derfor, jeg har arbejdet meget. I det tredje år var jeg i praktik og tjente penge. Men så fik jeg ikke SU. Fordi det var betalt praktik.”
- Betalte du skat af din praktikløn?
JK: ”Ja, ja – ligesom hvis det havde været et ’rigtigt’ arbejde.”
MC: ”Umiddelbart betalte jeg mit gebyr selv, og så kunne jeg søge om at få penge tilbage, fordi jeg var over 25. Men normalt søger man, og så får man et tilkendegivelsesbrev, hvorefter de kontakter uddannelsesstedet med detaljerne. Man skal bare selv vise dokumentation ved indskrivning."
MC: ”Ja, men i Danmark havde vi ikke fået at vide, at dette tilskud eksisterede, så vi regnede med, at vi skulle betale selv. Så jeg havde søgt legater til at finansiere gebyret og til selve opholdet. Men senere fik jeg så også noget af gebyret tilbage. Men ikke det hele. Fordi jeg var blevet gift. Og sã kiggede de på min mands indkomst.”
- Hvordan havde I det med at bo og fungere i et andet land?
MC: ”Det var dyrt. Selv om det kun var for et år, så var det ret intenst...min mand havde en indtægt, men jeg havde ingen – jeg havde taget et SU-lån, så jeg kunne slippe for at arbejde og koncentrere mig om studiet. Men jeg fik omkring 15-17.000 kr. i legater.”
JK: ”Jeg synes, at det er utrolig dyrt herovre – men det er vel noget, man vænner sig til. Ens penge går mest til lejlighed, mad og transport. Men studerende – altså i England – bruger flere og flere penge og tager større og større lån.”
Modne danskere
- Kunne I mærke en stor forskel mellem jer selv og de andre studerende?
JK: ”De var meget unge. Og de boede stadig hjemme. Men på South Bank var der generelt mange udlændinge.”
MC: ”Det var der også på Greenwich. Der var mange skandinaver. Men folk var meget yngre. Og ikke særligt selvstændige. Vi danskere er rimelig selvstændige – vi behøver ikke at blive taget i hånden.”
- Er det er en fordel, at man er lidt ældre, når man læser?
JK: ”Jeg tror, at det er vigtigt med et år eller to, lige ud at arbejde og falde lidt ned, for så ved man måske bedre, hvad man vil, og så er man også mere motiveret. Jeg betalte for eksempel for min uddannelse selv, så de der fire år skulle jeg godt nok også have noget ud af. Jeg glædede mig til at komme i gang med at læse igen. Jeg var bange for, at det ville blive svært at starte, hvis jeg udsatte det i for lang tid. I begyndelsen var jeg ikke rigtig med i det der studenterliv, med studenterforening og socialiseren, fordi jeg arbejdede meget – jeg var der virkelig kun til timerne. Men selve studiet var vildt interessant. Der blev sommetider krævet rigtig meget af os, men det var spændende.”
Imponerede over danskerne
- Har der været nogle fordele ved at være dansker i udlandet?
JK: ”Der er rigtig mange fordele, hvis man er ude at søge job. Danskere ses som værende gode arbejdere herovre.”
MC: ”Vi er meget arbejdsenergiske...En anden fordel for os er, at hvis man tager ud, så kan man leve det i stedet for at læse om det. Kulturforskelle, for eksempel.”
JK: ”Karrieremæssigt vil arbejdsgivere nok sætte pris på, at man har været af sted.”
MC: ”En mellemstor, almindeligt ambitiøs virksomhed, som gerne vil til at eksportere et produkt, vil da have gavn af en medarbejder, som har erfaring fra importlandet.
Arbejdsgivere herovre er enormt imponerede over danskere og den ihærdighed, hvormed de søger ud.”
Gode jobmuligheder
- Hvad så med fremtiden?
JK: ”Jeg har med vilje ikke søgt et andet job efter min eksamen, for jeg har ikke nogen planer om at blive her. Nu har jeg snart været her i seks år. Praktisk set, så ville jeg nok få mere ud af at blive her og blive i min nuværende stilling eller måske finde et andet job, så jeg kunne få nogle flere penge. På nuværende tidspunkt kunne jeg få et godt job, tror jeg. Fordi jeg har rimelig meget erfaring fra hotelbranchen. Plus at jeg har en BA. Men nu tager jeg til Italien. Og prøver at lære et andet sprog. Og håber, at de kan bruge nogen, der kan snakke engelsk og et skandinavisk sprog.”
- Har I planer om at tage tilbage til Danmark en dag?
JK: ”Jeg kunne nok godt bruge min uddannelse til noget derhjemme...men der er langt mindre turisme. Jeg var hjemme for at prøve at finde et praktiksted og jeg skrev til ca. 15 firmaer i København, f.eks. Wonderful Copenhagen, og der var overhovedet ingen, der viste interesse. Om det så var fordi, det bare var praktik, det ved jeg ikke, men de har ikke mange pladser. Jeg skrev til Dansk Folkeferie – de tog en praktikant om året. Og det er et stort firma. Så det er ikke det største område. Man skal ikke tage hjem og satse på en kæmpekarriere.”
MC: ”For mig er jobmarkedet også meget større her i England. I Danmark vil arbejdsgiverne jo have, at man er 25, færdiguddannet og har fem års erfaring, hvilket er fuldstændig unaturligt – men hvis man bliver væk i nogle år og så kommer hjem, har man måske større chance for et job. Og arbejdsudbuddet virker større herovre.”
- Så det er ikke spildte penge og tid at læse i udlandet?
JK: ”Overhovedet ikke.”
MC: ”Tværtimod!”
JK: ”Det er vigtigt, at man beviser, om ikke andet så for sig selv, at man kan klare sig.”
MC: ”Hvis man som arbejdsgiver kan vælge mellem to mennesker hvoraf den ene har erfaring fra udlandet – det kan være studie-, erhvervs – eller livserfaring – ville man så ikke vælge den person?”
JK: ”Det er jo vigtigt at komme ud at se, at der er andre kulturer. At der er andre ting. At tingene bliver gjort på forskellig måde fra i Danmark. Man bliver mere åben for nye ting.”
MC: ”I stedet for at man går rundt med skyklapper på.”
JK: ”Herovre foregår ting på en helt anden måde end derhjemme. Mange af de danske piger, der kommer og arbejder, får et chok, når de ser, hvordan det fungerer. Men jeg tror, at det er vigtigt at vide.”
MC: ”Og vi finder jo også ud af, at vi har det godt. Lige pludselig kan man måle ting og sortere.” Lige pludselig finder jeg ud af, at der er ting, jeg ikke bryder mig om ved Danmark.
Selvom jeg gerne vil til Danmark. For det har aldrig været meningen, at jeg skulle blive her.
JK: ”Da mine forældre var unge, rejste de fra Lolland til København. Og det er det samme, vi gør. Europa er blevet et, og der er mulighed for at arbejde i de andre lande, så hvorfor ikke tage chancen?”
MC: ”Trods alt, så er der jo efterhånden så mange billige flybilletter, at det er nemt at komme hjem - verden er slet ikke så stor. De forskellige diskussioner i Danmark, fremmedkulturdebatter, racismeangreb...man får jo en helt anden opfattelse når man bor i London.”
JK: ”Man får en helt anden holdning til det.”
MC: ”Og det synes jeg, er nødvendigt.”
Denne artikel er tidligere bragt i MOMENT / forandring
Udskriv
Forrige
