Kontakt | Om Studerende Online
- Studiejob
- Karriereinformation
- Gode tilbud til studerende
- Målrettet til dig



GO' morgen Danmark anbefaler so.dk

 

Alternative universiteter på 6 kontinenter

Af Michaela Horn Simonsen

Når man først har planlagt at tage et udenlandsophold, er næste skridt at vælge et universitet. Man kan enten vælge et, som har en samarbejdsaftale med ens eget studium, eller man kan lade fantasien flyve og finde inspiration her.

Mange undervisningsinstitutioner har kontakt til universiteter rundt om i verden, og det kan gøre  realiseringen af et udenlandsophold nemmere og mere overskueligt, både med hensyn til studievalg og økonomi. Men hvis man nu siger: ”Jeg vil have en oplevelse for livet, pengene tænker jeg på bagefter”, så er verden åben og spørgsmålet er kun, hvor man vil man hen? Studerende Online giver her nogle bud på spændende universiteter, som ikke nødvendigvis samarbejder med et universitet i Danmark. Vi starter med Afrika.

Afrika
Afrika er nok ikke det første kontinent, man overvejer at tage til for at læse et semester. Men netop derfor kunne det være spændende at tage et sted hen, hvor kun få har slået deres folder før.

For at studere i Afrika behøver man ikke tage til selve fastlandet, man kunne jo altid tage et semester på øen Mauritius, som ligger i det Indiske Ocean med palmetræer og hvide sandstrande. Inde på ‘University of Mauritius’ hjemmeside finder man dette citat: ”Mauritius is an island in the Indian Ocean. Described as being Paradise Island, some people say that God created Mauritius before creating Paradise itself.” Universitetet har stort set alle fag og hovedsproget er engelsk. Det er relativt nybygget, fra midten af 1960’erne, og ligger omgivet af koralrev og med vulkaner og regnskov på selve øen - så er det ikke bare om at komme af sted?

http://www.uom.ac.mu/

Nordamerika
Hvis man hellere vil en tur over Atlanten, kan man jo tage til Colorado eller rettere ’Colorado State University’. Her kan man opleve det traditionelle amerikanske universitet, med cheerleaders, football og basketball kampe. Det gode ved dette universitet er, at de har et campus, som ligger omgivet af bjerge, i en dal for sig. Så hvis man er til langrend eller slalom, er dette nok stedet at nyde et semester.

http://welcome.colostate.edu/

Sydamerika
Er man til samba og karneval, så er et oplagt valg Brasilien. Her kan man tage til São Paulo  og nyde det brasilianske liv. Det kræver nok, at man kender lidt til portugisisk, men hvis ikke man gør det, tilbyder universitetet et kursus i sproget. At tage til Brasilien kræver også en del gå på mod i forhold til, hvis man vælger et engelsksproget land, men er man åben og parat til at møde mennesker, der godt kan lide at feste, så skulle det jo nok kunne gå!

http://www2.usp.br/publishing/insite.cgi?template=index_en

Australien og New Zealand
Australien og New Zealand er også populære mål. Hvis man gerne vil til Australien og også tæt på en storby, kan man tage til ’Wollogong University’, der ligger 100 km syd for Sydney. Det lyder måske som langt væk, men 100 km i Australien er ingenting. Landet er gigantisk! I Wollongong er man tæt på nationalparker og strande, så der er gode muligheder for at surfe. Alt i alt er universitetet perfekt til dem, som vil  være tæt på storbyen, men samtidig også tæt på naturen.

http://www.uow.edu.au/

Det vrimler ikke med universiteter på New Zealand, men har man set Ringenes Herre og er blevet opslugt af naturen, er det oplagt, at det er på New Zealand, man skal læse sit semester. Man kan f. eks. vælge at læse i hovedstaden Wellington på ’Victoria University’. Her er der igen stor valgfrihed, hvad studier angår, og i sin fritid, kan man så rejse rundt i landet og opleve den storslåede natur.

http://www.vuw.ac.nz/home/index.asp

Tager man lidt nordpå fra Australien og New Zealand, kommer man til Asien

Asien
I Hong Kong ligger det fjerde bedste universitet i Asien (ifølge Asiaweek), det hedder meget simpelt ’University of Hong Kong’. Det interessante ved dette universitet er, at man på deres hjemmeside kan læse, at man kan sætte sin bærbare computer til alle steder på universitetet. Så hvis man er til universiteter, der gør meget ud af teknologien, er Hong Kong et godt bud.

http://www.hku.hk/

Vil man ikke så langt væk som de hidtil nævnte universiteter, er der også nok at vælge mellem i Europa.

Europa
Vil man blive i Europa og studere, kan man tage sydpå til Ungarn. En alternativ mulighed til traditionelle England, Frankrig og Tyskland. Sproget skal man ikke bekymre sig om, alt undervisning foregår nemlig på engelsk på ’Central European University’. Hvis man er interesseret i at møde unge fra hele verden, er dette det rette sted, for der er nemlig studerende fra mere end 40 nationaliteter, og professorerne kommer fra over 30 forskellige lande. Et andet plus ved at vælge dette universitet er, at det er billigt at leve i Ungarn, hvilket er med til at gøre det lidt sjovere at være væk fra Danmark.

http://www.ceu.hu

God rejse!

Klik her for at besøge vores legat-database ï  Klik her for at besøge vores studierabat-sektion

 
Tip en ven

Udskriv

Tilbage til oversigt

Forrige | Næste

Artikler i temaet:

En oplevelse for livet

Brev fra et fremmed land 1

Brev fra et fremmed land 2

Brev fra et fremmed land 3

Brev fra et fremmed land 4

Praktik i udlandet 1

Praktik i udlandet 2

At rejse er at leve

Kan man lære at leve lykkeligt?

Harvard er kun for rige folks børn - eller er det?

Forbered din økonomi

Studying in Denmark...

Andre sider på nettet:

Ud i verden
CosmoMind

Studerende Online  |  Gothersgade 9  |  1123 København K.  |  E-mail: info@so.dk